KALAK
KIM LEINE
GYLDENDAL 2007

Nuuk, november 2004: "Med sprøjten mellem tænderne strammer jeg gummislangen om overarmen og pumper lidt med hånden for at få venen til at svulme. Jeg vrider en sprotserviet åben og stryger den mod huden i albueleddet. Huden er ekstra følsom på dette sted, spritten kold. Venen er trådt frem af sine gemmer, ikke helt så monumental som den engang var, men stadig anvendelig. Jeg banker gentagne gange på den med pege- og langfinger, pensler igen med servietten. Klar.
Så retter jeg kanylen mod venen og udsætter den for et forsigtigt tryk. Huden fjedrer elastisk under nålen, men vil ikke give efter. Jeg trykker hårdere. Venen ruller frem og tilbage. Jeg sidder bøjet over mig selv, i siddende fosterstilling. Huden nægter at gennembrydes. Hvordan kom jeg egentlig hertil? tænker jeg."

Kalak – grønlandsk slang for " en skide grønlænder" – er en beretning om misbrug. Fædres seksuelle misbrug af deres sønner, sønnernes misbrug af kvinder og stoffer, men også om kærlighed og mulig forsoning. Det er en beretning om det moderne Grønland på godt og ondt.